Der er ikke noget, der tyder på, at terror var årsagen til et dobbelt flystyrt i Rusland sent i aftes, oplyser den russiske sikkerhedstjeneste, der undersøger omstændighederne ved de to flystyrt. Med få minutters mellemrum styrtede to russiske indenrigsfly ned, efter at have forladt den samme lufthavn i Moskva med en halv times mellemrum. Alle ombord blev dræbt Samtlige 89 personer om bord på de to fly mistede livet. I den russiske presse var der straks spekulationer om, at det var tjetjenske oprørere, der stod bag, og den russiske sikkerhedstjeneste blev straks sat til at undersøge mistanken om terror. Efter de første indledende undersøgelser meddeler en talsmand for den russiske sikkerhedstjeneste ifølge Interfax, at flystyrtene næppe skyldes terror. Derimod retter undersøgelsen sig nu mod pilotfejl, fejl i brændstoftankene eller andre teknisk fejl, som årsagen til de to flys styrt. Terrormistanke Mistanken om terror blev nærret af, at de to fly både lettede fra samme lufthavn og styrtede næsten samtidigt. Derudover var vragdele fra det ene fly spredt udover et område på 40-50 kilometer, hvilket tyder på en eksplosion i luften. Samtidig kommer styrtene blot få dage før der på søndag er præsidentvalg i Tjetjenien, hvor der skal findes en ny præsident efter at den tidligere præsident Akhmad Kadyrov i maj blev dræbt af en bilbombe, som oprørere stod bag. Snart præsidentvalg Men Akhmed Sakajev, der er talsmand for Tjetjeniens oprørsleder, Aslan Maskadov, siger fra London, at tjetjenske oprørere intet har at gøre med de to flystyrt. »For os er enhver form for terrorisme absolut uacceptabel. Vi har fordømt det og fortsætter med at fordømme det«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























