Årsagen til et dobbelt flystyrt i Rusland tirsdag aften er endnu uopklaret, og fundet af de to sorte bokse har ikke kunne give nogen forklaring. For begge bokse var ude af funktion, da flyene styrtede ned næsten samtidig, efter at have forladt den samme lufthavn en halv time tidligere. Vladimir Yakovlev, som er den russiske præsident Putins udsendte i den sydlige region, hvor det ene fly styrtede ned, siger ifølge det russiske Itar-Tass, at "hovedteorien omkring katastrofen fortsat er terrorisme". De øvrige teorier, som myndighederne efterforsker, er brændstofproblemer, vejrforholdene og pilotfejl. »Vi har stadig ingen oplagt idé om, hvad der er sket, men vi vil gøre endnu et forsøg på at decifrere de sorte bokse«, siger den russiske transportminister Igor Levitin ifølge BBC Online. Frygt for terror At de to sorte bokse ikke har kunnet give brugbare informationer om, havd der foregik på de to fly, inden de styrtede ned, har bestyrket den russiske befolknings frygt om terror forud for det russisk-indkaldte præsidentvalg i Tjetjenien på søndag, skriver Reuters. Aviser m.m. fremhæver, at tjetjenske Moskva-modstandere tidligere har truet med terrorangreb på mål i Rusland, og at der skal være præsidentvalg i Tjetjenien på søndag. Flere russiske aviser spekulerer i terror-teorien, og Nezavisimaya Gazeta bringer under overskriften "Rusland har fået sin 11. september" spekulationer om, at terrorister står bag katastrofen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce