En lystsejler i det canadiske Nootka Sound frygtede for sit eget og besætningens liv, da hans 32 fods sejlbåd tidligere på ugen blev angrebet af en hval, som menes at være spækhuggeren Luna. I fire år har Luna levet i det snævre farvand, fjernt fra sin familie og det åbne hav, hvor den egentlig hører hjemme. »Hvalen kom ud af intet. Den dukkede op lige foran båden og svømmede hurtigt om bag båden, hvor den ødelagte roret«, fortæller sejleren, Greg Middleton til avisen Vancouver Sun. Båden var nu umulig at styre, og hvalen fortsatte med at tampe løs på skroget - sikkert kun fordi den er legesyg, men da den vejer fire ton, kan følgerne blive ret dramatiske. Havde den været sammen med sin familie, ville den have fundet sine legekammerater der. Advarsel mod lystsejlads Episoden har fået de canadiske myndigheder til at udstede en generel advarsel mod lystsejlads i Nootka Sound, hvor Luna holder til. Hvalen er efterhånden blevet en stor turistattraktion, men den hyppige kontakt med mennesker har åbenbart fjernet hvalens normale skyhed, så nu er den efterhånden ved at være en plage for sine omgivelser. De lokale indianere ser Luna som en genfødsel af deres høvding, der døde omtrent samtidig med, at hvalen dukkede op i farvandet. I juni kom det til sammenstød mellem indianerne og myndighederne, der ville indfange Luna og transportere ham ud på det åbne hav. Det projekt er endnu ikke helt opgivet, men foreløbig er det besluttet at lade Luna blive i Nootka Sound i hvert fald indtil efteråret. Men hvis hvalen fortsætter med at angribe sejlbåde, kan det godt tænkes, at myndighederne tager fløjlshandskerne af, skriver canadiske medier.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























