Det irakiske politi og det irakiske indenrigsministerium sagde i eftermiddag, at irakisk politi er rykket ind i den hellige Imam Ali-moské i Najaf, efter at oprørsleder og præst Moqtada al-Sadr har forladt helligdommen. Men hverken det amerikanske militær eller de internationale journalister, som er på stedet, kan bekræfte, at Mahdi-hæren har rømmet moskéen, og der er ikke tegn på, at irakisk politi har overtaget. Det irakiske politi siger desuden, at de har arresteret 400 militsfolk i moskéen. Det er endnu uvist, hvor al-Sadr befinder sig, men indenrigsministeriet mener, ifølge Reuters, at han kan have rømmet moskeen allerede i nat. Kampene fortsætter omkring moskeen. »Helligdommen kontrolleres fortsat af Mehdi-militsen under Moqtada al-Sadr. Mehdi-militsen vil afvise ethvert forsøg fra politiets side på at overtage moskéen«, siger Sheikh Ahmad al-Sheibani, en af militsens ledere. »Der arbejdes på at overdrage kontrollen over helligdommen til storayatollah Ali al-Sistani«, sagde talsmanden videre med henvisning til Iraks mest indflydelsesrige shiamuslimske leder. Moskeen har været al-Sadr og hans shiamuslimske Mahdi-hærs opholdssted i de sidste par uger, hvorfra de har kæmpet mod de irakiske og amerikanske styrker. Mahdi-hærens baser i Najaf og andre hellige byer har været under kraftigt angreb i næsten et døgn, hvorefter oprørslederen ifølge en af sine toprådgivere i dag var parat til at overdrage kontrollen med Imam Ali-moskéen i Najaf til storayatollah Ali al-Sistani, der er religiøst overhoved for alle Iraks omtrent 15 millioner shiamuslimer. Sistani blev torsdag udskrevet fra det hospital i London, hvor han har gennemgået en hjerteoperation. Men ifølge en talsmand vil Sistani blive i Storbritannien et stykke tid. Storayatollahens helbred kan blive afgørende for stabiliteten i Irak i og med, at han har været imod den voldelige opstand i Najaf anført af Moqtada al-Sadr. Sistani er blevet kritiseret for ikke at være til stede i Irak under de blodige kamphandlinger i Najaf. Han har fra London taget afstand fra begivenhederne, men har ikke direkte fordømt dem. 77 dræbt Det irakiske sundhedsministerium oplyser, at 77 irakere er blevet dræbt og mindst 70 såret i Najaf det seneste døgn. Kampe i Bagdad har kostet 13 irakere livet, mens 107 er såret, og én person er dræbt og én såret efter sammenstød i storbyen i syd, Basra. I alle tilfældene stammer ofrene fra kampe mellem shiamuslimske al-Sadr-støtte og amerikanskledede besættelsesstyrker. Seks af de dræbte i Najaf var politifolk, som kom under mortérangreb.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























