Flere penge til Bush-kampagne

Foto: AP
Foto: AP
Lyt til artiklen

Det er ikke en dårligt finansieret valgkampagne, der kommer til at afholde Bush fra at indtage fire år mere i Det Hvide Hus. Alene i juli måned røg 14 millioner dollar mere ind på præsidentens kampagnekonto, der nu i alt er på 240 millioner dollar. Det er mere end nogen anden kampagne endnu har kunnet løbe op på, skriver Dagbladet Børsen. De 14 millioner dollar kommer fra 229.410 bidragsydere, og det betyder, at de i gennemsnit hver har smidt 65 dollar i den Bush' svulmede kampagnekasse. John Kerry stoppede indsamlingen i slutningen af juli, da han i forbindelse med det Demokratiske Partis nominering af ham som præsidentkandidat modtog 75 millioner dollar til sin kampagne. Begrænsning af donationer I mellemtiden kan interessegrupper, der bruger kæmpe beløb på at nå vælgerne i opløbet til det amerikanske præsidentvalg, se frem til nye restriktioner for, hvor store beløb, man må donere, skriver AP. Reglerne, der er godkendt af valgkommissionen, kræver, at grupper uden tilknytning til et parti, der rejser mere end 1000 dollar til en kampagne, kun må tage begrænsede beløb fra enkeltpersoner, hvis de fortæller donorerne, at pengene vil blive brugt til at promovere eller gå imod en præsident- eller kongreskandidat. Derudover skal grupperne afsløre beløbets størrelse til valgkommissionen. Ny regel kommer for sent Reglerne træder først i kraft efter præsidentvalget. Og kritikere af valgkampen mener initiativet kommer for sent. »Jeg synes, vi har gjort noget stort. Det er ikke bare små justeringer«, siger demokraten Ellen Weintraub fra valgkommissionen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her