Al-Sadrs hus stormet i Najaf

De 1000 oprørere har forskanset sig i Imam Ali-moskéen.
De 1000 oprørere har forskanset sig i Imam Ali-moskéen.
Lyt til artiklen

De amerikanske styrker har stormet den shiamuslimske præst Moqtada al-Sadr´s bolig i Najaf. Byen har i den senste uge været centrum for voldsomme kampe mellem præstens Imam Mahdi Hær, og irakiske og amerikanske soldater. Tidligt i morges indledte koalitionsstyrkerne en storstilet offensiv mod militsen i den krigshærgede gamle bydel, der rummer en række hellige shiamuslimske steder. Amerikanske kampfly har kastet bomber mod mål i nærheden af al-Sadrs hus, og kort efter angreb soldater huset. Moqtada al-Sadr menes ikke at have været i huset, da operationen blev indledt. Milits er trængt tilbage Samtidig har de amerikanske styrker indtaget hjertet af den gamle bydel af Najaf, hvor præsten Muqtada al-Sadrs Imam Mahdi Hær befinder sig. 2000 amerikanske og 1800 irakiske soldater menes at deltage i operationen. De omkring 1000 oprørere er trængt helt tilbage i Imam Ali-moskéen, som er et af de helligste steder i hele Irak for det shiamuslimske samfund. Herfra beskyder de ifølge den arabiske tv-station al-Jazeera de amerikanske og irakiske styrker med granater og maskigeværsild. Premierministeren for den irakiske overgangsregering Iyad Allawi opfordrer nu igen militsen til at nedlægge våbnene, og beder samtidig Muqtada al-Sadr om at deltage i den politiske proces. Indtil videre har de amerikanske styrker afholdt sig fra at bombe selve de hellige steder. Men kampvogne og artilleri er kørt i stilling, og meskée er omringet, skriver Reuters. Frygt for shia-muslimsk uro Store dele af den gamle by er allerede forladt. Butikker er lukket, og mange bygninger er ødelagt under den seneste uges kampe, herunder det store marked, hvor dusinvis af boder blev jævnet med jorden. Angreb på Imam Mahdi Hæren og ødelæggelser af de hellige steder i Najafkan føre til yderligere oprør fra shiamuslimerne i Irak, og lægge yderligere pres på premierminister Iyad Allawi i den irakiske overgangsregering. »Kaos og uro vil sprede sig ud over hele Irak. Et angreb på helligdommen er det samme som at angribe shiamuslimerne, og de vil tage hævn«, siger en talsmand for Muqtada al-Sadr til den arabiske tv-station al-Jazeera. Angreb i Kut I Kut, en anden shiamuslimsk by 160 km øst for Najaf, har amerikanske kampfly i løbet af natten angrebet lokale medlemmer af Imam Mahdi Hæren. Myndighederne i Kut siger, at mindst 75 mennesker er blevet dræbt inden for det seneste døgn. Sadrs milits har truet med at svare igen på den amerikanske offensiv i Najaf med at sprænge olierørledninger i det sydlige Irak i luften. Han har opfordret sine tilhængere til at fortsætte kampen, selv hvis han bliver dræbt eller taget til fange. Længere mod syd, i Basra, har tusinder af tilhængere af al-Sadr gennemført en demonstration imod Najaf-offensiven.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her