Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Sadr talte i Najaf - med bandager

Al-Sadr talte iført bandager. - Foto: AP
Al-Sadr talte iført bandager. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den irakiske shiamuslimske præst Moqtada al-Sadr talte sent i aftes til sine tilhængere, der var forsamlet i Imam Ali-moskeen i den hellige irakiske by Najaf, som gennem de seneste dage har været plaget af hårde kampe. Efter en uges kampe mellem Sadrs Mehdi-milits og amerikanske og irakiske styrker fremsatte den oprørske præst en række krav for at trække sine militsfolk ud af Najaf. Sadr udsendte kun få forsonende signaler. Han sagde ifølge flere nyhedsbureauer, at han ikke har i sinde at forlade Najaf, hvor hans Mehdi-milits er belejret i Imam Ali-moskeen af den amerikanske hær. Han opfordrede desuden Iraks "diktatoriske" overgangsregering til at gå af. Sadr ønsker også, at den øverste shiamuslimske leder i Irak, storayatollah Ali al-Sistani, skal etablere en sikkerhedsstyrke, der kan beskytte Najaf. Billeder fra moskeen viste al-Sadr med en bandage rundt om sin højre arm og hånd, hvilket tilsyneladende bekræfter forlydender om, at han tidligere fredag blev såret under amerikanske styrkers angreb. Trods bandagerne kunne han holde en mikrofon i hånden, og så i øvrigt ud til at være ved godt helbred. Amerikanerne har trukket sig tilbage Fredag aften sagde øjenvidner i Najaf, at de amerikanske styrker havde trukket sig tilbage fra deres stillinger ved Sadrs hus i Najaf. Samtidig meldtes der om kampe mellem Sadrs tilhængere og irakiske styrker, der fik støtte fra polske soldater, i byen Hilla syd for hovedstaden Bagdad. Sadr-tilhængere angreb fredag politistationer og regeringsbygninger i Hilla med mortergranater, efter en demonstration i byen udviklede sig voldeligt, sagde byens politichef, general Qais Hamza Aboud. Selv om kampene var stilnet af lørdag morgen, sagde Aboud, at det er lykkedes militsen at tage kontrollen med to politistationer i den sydlige del af byen. Polske kampvogne og pansrede køretøjer holdt lørdag morgen vagt foran provinsguvernørens bolig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her