Terror mod central irakisk olieledning

Lyt til artiklen

En central irakisk olieledning, som bringer olie fra den nordlige irakiske by Kirkuk til den tyrkiske havneby Ceyhan, er blevet ramt af en voldsom eksplosion. Ifølge amerikanske militærkilder blev olieledningen sprængt i stykker af militante oprørere nær byen Bayji i Nordirak. Brandmænd har hele formiddagen kæmpet med branden, der endnu ikke er under kontrol. Det er endnu uvist, hvor meget af Iraks livsvigtige olie, der er gået tabt under eksplosionen, der kommer, netop som oliepriserne når det højeste punkt i 14 år. Iraks olie forsyner det fattige land med 1 milliard dollars om måneden. Oprørere har flere gange forsøgt at svække landet ved at gå efter infrastrukturen. Bilbombe dræber tre Eksplosionen kommer samtidig med, at endnu en bilbombe er eksploderet ved en kontrolpost nord for Bagdad. Tre irakiske vagter mistede livet og fire blev såret. Angrebet fandt sted ved byen Baquba, som også var skueplads, da en selvmordsbombe i sidste uge dræbte 70 mennesker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her