En anholdt for svensk politidrab

Lyt til artiklen

Svensk politi har anholdt en 21-årig mand for det blodige drab på en politibetjent i byen Hedemora i det centrale Sverige natten til søndag. Den anholdte nægter sig dog skyldig, oplyser anklagemyndigheden. Den 21-årige er tidligere dømt for væbnet røveri og var på en weekends udgang fra et behandlingshjem, da drabet på den 48-årige betjent Ulf Drake fandt sted. Drake blev fundet livløs i nærheden af sit hjem efter adskillige slag i hovedet. Også anholdt 24-årig Politiet har ud over den 21-årige anholdt en 24-årig, der umiddelbart efter drabet blev taget for voldsom kørsel i en stjålet bil. Teorien var, at betjenten havde forsøgt at standse bilisten, som havde reageret voldeligt. Hvorvidt de to anholdte har forbindelse til hinanden, vil politiet endnu ikke udtale sig om, skriver avisen Dagens Nyheter. Men vidner har fortalt, at betjenten var i slagsmål med mindst to personer. Dna-profil afventes Politiet har fundet dna-spor efter andre end den dræbte, og man afventer nu en dna-profil. En sådan vil være et vigtigt spor for efterforskningen. Den 21-årige mistænkte sidder nu fængslet i Kronobergshäktet i Stockholm, skriver avisen Expressen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her