Belgien i sorg efter gaseksplosion

Belgisk brandmand står med en brandslange foran det enorme krater efter gaseksplosionen i går, hvor mindst 16 mennesker blev dræbt. 30 mennesker svæver stadig mellem liv og død på de belgiske hospitaler. - Foto: AP
Belgisk brandmand står med en brandslange foran det enorme krater efter gaseksplosionen i går, hvor mindst 16 mennesker blev dræbt. 30 mennesker svæver stadig mellem liv og død på de belgiske hospitaler. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Overalt i Belgien flages der i dag på halvt, efter en voldsom gaseksplosion i går dræbte mindst 16 personer uden for landsbyen Ghislenghien, 30 kilometer sydøst for hovedstaden Bruxelles. Den belgiske konge, Albert II, har tidligere på dagen besøgt selve ulykkesstedet og har kondoleret pårørende til ofrene, hvoraf adskillige var enten brandfolk eller politimænd. 30 stadig i livsfare Ifølge de belgiske myndigheder svæver 30 personer mellem liv og død på hospitalerne, mens tre personer, heriblandt en belgisk politimand, stadig savnes. Mange af de kvæstede har fået alvorlige forbrændinger og behandles på specielle brandsårsafdelinger på hospitaler i Belgien og Frankrig. Alt brændt inden for en halv kilometers radius Den massive eksplosion skete tidligt fredag morgen en halv time efter, at byggearbejdere havde tilkaldt brandvæsenet, fordi de havde beskadiget en underjordisk gasledning. Eksplosionen var så kraftig, at flere af ofrene blev slynget mere end 100 meter væk fra eksplosionsstedet, mens alt inden for en radius af en halv kilometer enten gik op i flammer eller smeltede, heriblandt to nærliggende fabrikker. Brandmændenes faglige organisation opfordrer den belgiske regering til at sørge for mere overvågning af gasledningerne, samt udarbejde standardregler for håndteringen af gasudslip, herunder særligt når udslippene rammer byggepladser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her