EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, opfordrer Sudan til at afvæbne arabiske militser i landet og anholde de militsledere, der står bag de overgreb i Darfur-provinsen, hvor mindst 30.000 har mistet livet og omkring en million er drevet på flugt. Udmeldingen kommer kort tid efter USA's kongres har vedtaget en resolution, der kalder overgrebne i regionen for »folkedrab«. Resolutionen betyder, at USA's regering skal arbejde for at få FN's Sikkerhedsråd til at anerkende, at et folkedrab finder sted i Darfur. Efter vedtagelsen af resolutionen sagde den sudanske udenrigsminister, Mustafa Osman Ismail, at en »FN-resolution vil komplicere tingene«. EU kritiserer overgreb Men nu kommer EU også på banen med en kritik af forholdene i Sudan, skriver Reuters. Under et møde i Bruxelles lod Solana den sudanske udenrigsminister, Mustafa Osman Ismail, vide, at regeringen i Khartoum må gribe ind omgående for at afvæbne Janjaweed-militserne, der har drevet store befolkningsgrupper i Darfur-provinsen ud i ørkenen. Solana opfordrede samtidig Sudans regering til at anholde ledere af Janjaweed, »som et første skridt til at opløse militserne, der står bag de fleste af menneskeretsovertrædelserne«, oplyser Solanas talskvinde. International styrke Tidligere på måneden blev EU´s udenrigsministre enige om en fælles advarsel rettet mod styret i Sudan. Samtidig viser en række vestlige lande tegn på at ville sende soldater til Sudan. Danmark lod allerede i marts vide, at man, hvis FN anmoder om det, vil være rede til at sende 45 danske SHIRBRIG-soldater til Sudan. Nu melder Storbritannien og Australien sig også klar til at indsætte styrker i landet, mens Canada allerede har sendt den første fortrop afsted.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























