Goran Hadzic, en tidligere serbisk leder, der gik under jorden tidligere på måneden efter at være blevet tiltalt for krigsforbrydelser, agter snarligt at melde sig selv til myndighederne. Det skriver Reuters på baggrunda af en avis i Beograd. Avisen Kurir citerer en unavngiven ven af Hadzic for at sige, at den eftersøgte serber er ved at lægge sidste hånd på nogle personlige gøremål, hvorefter han vil overgive sig. FN's krigsforbrydertribunal i Haag meddelte sidste fredag, at Hadzic er blevet sigtet for forbrydelser mod menneskeheden under krigen i Kroatien fra 1991 til 1995. Den 46-årige Hadzic var en central person i serbernes selvudråbte udbryderrepublik Krajina, da det daværende Jugoslavien brød sammen, og de serbiske nationalister kæmpede for deres egen republik i Kroatien. Hadzic var præsident i Krajina-republikken fra 1992 til 1993. FN's anklagemyndighed mener, at Hadzic tog del i »omfattende kriminelle aktiviteter« for at fordrive ikke-serbere fra store dele af Kroatien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























