En gruppe militante islamister, som holder syv udlændinge fanget i Irak, erklærer, at den forlænger fristen for forhandlinger om at redde deres liv. Samtidig gentager gruppen sit krav om, at de syv lastbilchaufførers kuwaitiske arbejdsgiver trækker sig ud af Irak. Fanget i sidste uge Gidslerne - tre indere, tre kenyanere samt en egypter - blev taget til fange i sidste uge af en indtil da ukendt gruppe ved navn 'Sorte Flag'-Brigaden af den Islamiske Hemmelige Hær. Den forlængede frist fremgår af en hilsen til omverdenen, som et maskeret medlem af gruppen læste op på en video, der blev sendt til en række nyhedsmedier. To bevæbnede og maskerede mænd stod ved hans side bag ved de knælende gidsler. Frist allerede udsat en gang »Som svar på en opfordring fra sheik al-Dulami, den højeste kommando, har vi besluttet at udvide deadline for at færdiggøre forhandlinger med de berørte parter«, hedder det i den oplæste erklæring. Fristen er allerede blevet udsat en gang, og det fremgik ikke klart af erklæringen, hvor længe den er udsat denne gang. Militante grupper i Irak har de seneste måneder taget adskillige udlændinge som gidsler og fremsat krav til koalitionen og de irakiske myndigheder. Bortførerne har likvideret flere gidsler. De har skåret halsen over på en sydkoreaner, en amerikaner og to bulgarere. Hård kritik af Filippinerne Andre gidsler er blevet løsladt. Senest har en gruppe med tilknytning til den jordanske terrorist Abu Musab al-Zarqawi løsladt en filippinsk lastbilchauffør, fordi regeringen i Manila efterkom gidseltagernes krav og trak 51 soldater hjem fra Irak tidligere end planlagt. Det har ført til hård kritik fra både USA og den midlertidige regering, der siger, at gidseltagerne blot vil bortføre flere udlændinge, hvis de kan opnå indflydelse på den måde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne

Kronik af Michelle Skov Karantonis
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Den danske pizzaslice-hovedstad har fået sin egen digtersoldat
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























