FN advarer mod, at op mod 50.000 mennesker har mistet livet i den hærgede Darfur-provins i det vestlige Sudan. Antallet er højere end hidtil antaget, men den sudanske regering i Khartoum nægter, at der er tale om folkedrab. »Det, der sker i Darfur, er ikke folkedrab«, siger den sudanske udenrigsminister Mustafa Osman Ismail i et interview med den belgiske avis, De Standaard. Påstand om folkedrab 'en opfindelse' Ismail påstår, at begrebet folkedrab er opfundet af udenlandske politikere, som øger presset på regeringen i Sudan. Landets ledelse beskyldes for at støtte den arabiske Janjaweed-milits, som angiveligt har dræbt op mod 50.000 beboere i Darfur og drevet op mod en million på flugt. I sidste uge vedtog den amerikanske kongres en resolution, der fastslog, at folkedrab finder sted i Darfur. »Det er forudindtaget. Den Afrikanske Union har konkluderet, at der ikke er noget spørgsmål om folkedrab. Jeg har mere tillid til dens dømmekraft«, siger Ismail og beskylder den amerikanske kongres for at fiske efter afrikanske stemmer op til præsidentvalget i november. Konstruktiv dialog Både EU og USA har truet den sudanske regering med sanktioner, hvis situationen ikke bliver forbedret. EU's udenrigsminister holder til morgen mødet om konflikten, og de ønsker at overtale regeringen i Khartoum og lokale grupper i Darfur til at genoptage fredsforhandlingerne, som for ti dage siden brød sammen. Med udsigten til et øget internationalt pres siger den sudanske præsident, at de er klar til at løse konflikten. Ifølge BBC Online siger præsident Omar al-Bashir, at regeringen er i stand til at løse problemerne i Darfur gennem 'konstruktiv dialog'. »Vi er villige til at samarbejde med den Afrikanske Union og det internationale samfund for at løse krisen i regionen«, siger Omar al-Bashir. Ikke sanktioner lige nu Regeringen i Khartoum nægter den påståede støtte til Janjaweed-militsen, selv om flere menneskeretsorganisationer hævder, at militsen bliver støttet med blandt andet våben. Efter weekendens diskussioner mellem Ismail og EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, og den hollandske udenrigsminister Ben Bot, oplyste det hollandske formandskab for EU, at der ikke vil komme sanktioner mod Sudan lige nu, men det er stadig en mulighed, hvis Khartoum ikke samarbejder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























