En højtstående embedsmand i Iraks indenrigsministerium, Mussab al-Awadi, blev til morgen dræbt sammen med to af sine livvagter, da de forlod hans hjem i hovedstaden Bagdad. Det oplyser en kilde i ministeriet. Awadi stod i spidsen for ministeriets arbejde med Iraks forskellige etniske grupper. Flere drab I maj blev Izzedin Salim, der var leder af det nu nedlagte regerende råd, dræbt ved et selvmordsangreb på hans kortege. Og tidligere i denne måned angreb en anden selvmordsbombemand en anden kortege med Iraks justitsminister. Ministeren overlevede, men fem livvagter blev dræbt.
Irakisk topembedsmand dræbt
Lyt til artiklen