Saudiarabiske sikkerhedsfolk har gjort et makabert fund. Da de natten til onsdag gennemsøgte en villa i hovedstaden Riyadh, fandt de hovedet fra den halshuggede Paul Johnson, som blev holdt som gidsel for en god måneds tid siden. Amerikanske Paul Johnson blev halshugget af militante støtter til al-Qaeda-lederen Osama bin Laden. Den saudiarabiske indenrigsminster oplyser til nyhedsbureauet AP, at hovedet blev fundet i en fryser i villaen. Resten af liget er endnu ikke fundet, og indenrigsministeriet oplyser, at 'der er procedurer i gang for at bestemme ligets skæbne'. I sidste uge lagde Paul Johnsons søn pres på de amerikanske myndigheder for at finde farens lig. Familie skal identificere hoved Den amerikanske ambassade i Saudi-Arabien sagde forleden, at tampen brændte i eftersøgnigen af Paul Johnsons lig. Ambassaden bekræfter, at hovedet er blevet fundet. Talsmand fra den amerikanske ambassade i Riyadh, Carol Kalin, bekræfter over for AP, at de saudiarabiske myndigheder har meddelt, at de har fundet, hvad de mener er Paul Johnsons hoved. Ifølge Kalin er embedsmænd fra USA ved at orientere Johnsons familie, der skal identificere hovedet. Gennemsøgning del af større aktion Johnson blev 18. juli et af ofrene i et blodigt felttog fra al-Qaeda-støtter i Saudi-Arabien mod blandt andet udlændinge i landet. Han arbejde som ingeniør i Saudi-Arabien, og halshugningen af Johnson blev offentliggjort på internettet, da Saudi-Arabien ikke imødekom gidseltagernes krav om at løslade en række al-Qaeda-fanger. Den formodede gerningsmand bag tilfangetagelsen og halshugningen, Abdulaziz al-Moqrin, blev dog kort efter dræbt af saudiarabiske sikkerhedsstyrker. Saudi-Arabiens indenrigsminister oplyser, at villaen blev gennemsøgt i en aktion, hvor to militante tidligere på dagen blev dræbt og familien til den formodede al-Qaeda-leder i landet blev arresteret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























