Krav om sanktioner mod Israel

Muren er sine steder otte meter høj. - Foto: AP
Muren er sine steder otte meter høj. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den palæstinensiske ledelse opfordrer FN til at indføre sanktioner mod Israel. Det sker, efter at den jødiske stat har erklæret, at den ikke accepterer en ny FN-resolution, der kræver, at den omstridte sikkerhedsmur på Vestbredden skal rives ned. »FN's Sikkerhedsråd må nu tage de nødvendige skridt for at sikre, at resolutionen bliver ført ud i livet«, siger Nabil Abu Rdainah, talsmand for palæstinenserleder Yassir Arafat. 150 lande stemte for FN har med overvældende flertal vedtaget en resolution, der i skarpe vendinger opfordrer Israel til at fjerne muren. Kun USA, Israel og Australien samt lilleputnationerne Marshall-øerne, Mikronesien og Palau stemte imod. 10 undlod at stemme, mens 150 lande - deriblandt samtlige 25 EU-lande - vendte tommelfingeren opad. Nabil Abu Rdainah ser den ny resolution som »en sejr for det palæstinensiske folk«. Men Israel har valgt at ignorere budskabet fra FN. »Byggeriet af hegnet fortsætter«, siger Raanan Gissin, en højtstående rådgiver for regeringschef Ariel Sharon. Skal stoppe terror Israel kalder projektet et værn, der skal forhindre, at militante palæstinensere rejser til Israel og udfører terroraktioner. Palæstinenserne fordømmer byggeriet som et israelsk forsøg på at tilrane sig mere land - land, som palæstinenserne regner med at få kontrol over i en fremtidig suveræn stat. Den Internationale Domstol i Haag har kendt muren ulovlig, fordi den adskiller tusindvis af palæstinensere fra deres marker og arbejdspladser. Støtte fra Egypten Fra den arabiske verden er der opbakning til det palæstinensiske krav. Egyptens udenrigsminister Ahmed Aboul Gheit opfordrer FN til at følge resolutionen op med sanktioner, der tvinger Israel til at fjerne muren. En FN-resolution har ingen juridisk vægt, men er et vink med en vognstang til Israel. Kun de 15 lande i Sikkerhedsrådet kan indføre sanktioner. USA har vetoret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her