Iransk retssag om drab på canadier 'en farce'

Nobelprisvinderen Shirin Ebadi siger, at retssagen ikke er fair, og at en evt. domfældelse ikke kan blive retfærdig. - Foto: AP
Nobelprisvinderen Shirin Ebadi siger, at retssagen ikke er fair, og at en evt. domfældelse ikke kan blive retfærdig. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En iransk domstol har pludselig afbrudt en retssag mod en efterretningsofficer, der er anklaget for at have forårsaget en iranskfødt canadisk kvinde sidste år. Død efter forhør Kvinden, 54-årige Zahra Kazemi, døde af en hjerneblødning efter at være blevet forhørt i tre dage af iranske efterretningsofficerer. Kazemi blev anholdt, fordi hun tog billeder udenfor Evin-fængslet i hovedstaden Teheran. Kazemis advokater har betegnet dagens retsmøde som en farce og har nægtet at underskrive retsprotokollen. Udlændinge måtte ikke overvære sagen Myndighederne har i dag - modsat det første retsmøde i går -forbudt diplomater og udenlandske journalister at overvære sagen. Det betød, at Canadas ambassadør, den hollandske ambassadør som repræsentant for EU, samt britiske og franske diplomater blev forment adgang til retsbygningen i dag. Vagterne ved bygningen forklarede, at reglerne var blevet ændret efter det første retsmøde i går, og at ingen udlændinge ville få lov at overvære sagen. Ministerium støtter forbud Ifølge iranske journalister, der fik lov at følge sagen, sagde dommeren, at forbuddet var indført for at vise det internationale samfund, at Iran ikke bøjer sig for pres. En talsmand for udenrigsministeriet har også forsvaret beslutningen: »Zahra Kazemi var en iransk statsborger. Det er en absurditet, når Canada hævder, at hun var canadier. Derfor gav canadisk repræsentaion i retslokalet ikke mening«, siger talsmanden ifølge BBC Online. Nobelprisvinder: Retssagen er et cover-up Myndigheder retsforfølger en lavt rangerende efterretningsofficer for drabet. Manden nægter sig skyldig i tiltalen for vold med døden til følge. Zahra Kazemis advokater, heriblandt Nobelprisvinderen Shirin Ebadi, siger, at retssagen er et cover-up, der skal dække over den egentlige gerningsmand, som ifølge advokaternes research er en højtstående efterretningsofficer. 'Ikke nogen fair retssag' »Retten har ikke villet se på vores materiale og har blot afbrudt retssagen. Det her er ikke en fair retssag, og hvis den fører til en domfældelse, vil den ikke være retfærdig«, siger Shirin Ebadi udenfor retsbygningen. Hun kræver, at sagen bliver ført ved en højere retsinstans.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her