Sidste filippinske soldat har forladt Irak

En filippinsk soldat vinker farvel inden han forlader Irak. - Foto: AP
En filippinsk soldat vinker farvel inden han forlader Irak. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En måned før den givne tidsfrist har Filippinerne trukket sig ud af Irak for at imødekomme kravene fra irakiske gidseltagere. Mandag fløj den sidste gruppe af filippinske tropper fra Irak til Kuwait, skriver Reuters. En repræsentant fra den filippinske ambassade oplyser, at 23 soldater er fulgt i hælene på de 11, som allerede fredag forlod Irak. USA imod tilbagetrækning Med tilbagetrækningen fuldfører Filippinerne anstrengelsen af forholdet til de engagerede parter i Irak, der er imod forhandling med gidseltagere. USA har advaret Filippinerne mod at give efter for terroristerne. Det vil føre til flere bortførsler, hvis de militante muslimer finder ud af, at de opnår politisk indflydelse ved at tage gidsler, mener den amerikanske regering. Filippinerne havde fået frem til 20. august til at trække sig ud af Irak, men de handler allerede nu for at tilfredsstille kidnapperne, der har truet med at halshugge gidslet Angelo de la Cruz. Intet nyt om gidsel Familien de la Cruz håber nu, at gidseltagerne vil holde deres løfte og løslade Angelo. Der har dog ikke været nogen forlydender om gidslet siden den filippinske tilbagetrækning begyndte. Angelo de la Cruz blev sidst set på en video vist af den arabiske tv-station, Al-Jazeera. Her forsikrer de la Cruz sin familie om, at han kommer hjem, og han takkede sit land for beslutningen om at trække alle mand ud af Irak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her