En egyptisk lastbilschauffør, der har været holdt som gidsel i Irak, er blevet løsladt, og opholder sig nu på den egyptiske ambassade i Bagdad, oplyser egyptiske diplomater til Reuters. Egypteren har været holdt som gidsel i Irak siden 6. juli. Gidseltagerne meddelte i sidste uge, at de ville dræbe den egyptiske lastbilschauffør, hvis ikke det saudiarabiske transportfirma, han arbejdede for, indstillede dets aktiviteter i Irak. I onsdags meddelte firmaet, Faisal bin Ali al-Nuheit, at det ville holde op med at arbejde i Irak. Flere udlændinge er blevet taget som gidsler i Irak siden april måned. De fleste er blevet løsladt igen, men mindst fire - en amerikaner, en sydkoreaner, en italiener og en bulgarer er blevet henrettet.
Egyptisk gidsel sat på fri fod i Irak
Lyt til artiklen