Hovedpersonerne - hvad er de ude på?

Lyt til artiklen

Angela Merkel, Tysklands forbundskansler
Diskret og jernhård leder af forhandlingerne om at skabe en traktat, der kan afløse den kuldsejlede EU-forfatning. Hun har sat stor personlig prestige ind på at redde så meget af forfatningen som muligt, men er villig til kompromis for at få en aftale. Merkel kan dog ikke acceptere at pille ved den magtbalance i institutionerne, der er lagt op til i forfatningen.

Anders Fogh Rasmussen, Danmarks statsminister Statsministeren har mandat fra Folketingets flertal til at acceptere snart sagt en hvilken som helst model, så længe den ikke går videre end den oprindelige forfatningstraktat. Han skal samtidig sikre de danske forbehold og navigere mellem de punkter i traktaten, der kan udløse en dansk folkeafstemning.

Nicolas Sarkozy, Frankrigs præsident Efter det franske nej til forfatningen i 2005 var der længe uvished om Frankrigs krav. Men i maj fik landet en ny præsident, der på sit første EU-topmøde mest af alt er ude på at vise sig som Europas nye stærke mand. Frankrig kan acceptere det meste af forfatningen, hvis bare den ligner noget andet. Merkel vil bruge Sarkozy til at bygge bro mellem tilhængere og skeptikere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her