Kaffe er kendt for at gøre bugt med sløvhed og friske hjernen op. Men det må være noget-for-noget. En italiensk forsker mener, at koffein nok gør mere vågen, men til gengæld sløves korttidshukommelsen. En undersøgelse viser, at forsøgspersoner, der har indtaget 200 mg koffein - svarende til to kopper stærk kaffe - har sværere ved at finde ord, som de godt kendte i forvejen. Lige på tungen En gruppe universitetsstuderende skulle svare på 100 spørgsmål i almen viden med simple svar bestående af et enkelt ord. Men halvdelen af deltagerne, som havde indtaget koffein, havde sværere ved at få svarene frem, selv om mange af ordene lå lige på tungen. »I nogle tilfælde hjælper koffein på korttidshukommelsen, mens den forværrer den i andre«, siger kvinden bag undersøgelsen, Valeri Lesk, til BBC Online. Branchen afviser En talsmand fra den britiske kaffesammenslutning peger dog på, at undersøgelsen er alt for lille til, at man kan udlede en generel tendens. Der deltog 32 studerende som forsøgspersoner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























