Kommissærer vil afskaffe britisk EU-rabat

»I want my money back!« - jeg vil have mine penge tilbage, sagde 'jernladyen', den britiske premierminister Margaret Thatcher, da hun i 1984 fik tilkæmpet Storbritannien en eksklusiv rabat på briternes indbetalinger til det europæiske samarbejdes pengekasse. I dag, 20 år efter, sprænger EU-kommissionen låget af en af fællesskabets mest betændte konflikter med et forslag om, at det i løbet af få år skal være slut med briternes særstilling i budgettet. I stedet vil kommissionen gradvis indføre et system, hvor alle store bidragydere skal have mulighed for rabat. Det betyder ifølge britiske medier, at Storbritanniens hævdvundne EU-check vil svinde ind til det halve i løbet af de næste 10 år. Ubelejligt for Blair Forslaget kommer på et yderst ubelejligt tidspunkt for den britiske premierminister, Tony Blair, der har udsigt til både et valg og en folkeafstemning om EU's forfatning. Kommissionens møde var knap nok overstået, før en talsmand for den britiske regering betegnede forslaget som »latterligt« og »umuligt«. Dermed er der udsigt til et nyt bittert slagsmål om unionens pengekasse. »Vi er udmærket klar over, at dette er ekstremt følsomt i Storbritannien. Men efter 20 år har virkeligheden ændret sig så meget, at briternes eksklusive stilling ikke længere er retfærdig«, sagde budgetkommissær Michaele Schreyer, da hun i går præsenterede det stærkt kontroversielle forslag. »Ingen vej uden om« »Nu om dage er der en række lande, som betaler meget mere til fællesskabet, end de får tilbage. Samtidig har Storbritannien gennemgået en formidabel økonomisk vækst - og vi har fået 10 nye medlemslande, som alle står i en langt svagere økonomisk situation. Derfor er der ingen vej uden om at omfordele både udgifter og indtægter«, sagde hun. Da premierminister Thatcher svingede sin legendariske håndtaske på et topmøde i Fontainebleau i 1984, var Storbritannien faktisk blandt de fattigste af de dengang 10 medlemslande i EF. Samtidig fik briterne meget lidt ud af fællesskabets store landbrugsstøtte, og det var argumentet for at betale en stor del af landets budgetbidrag tilbage. Uligheden vokser Men i dag er Storbritannien EU's næstrigeste land målt per indbygger - og briterne får stadig refunderet næsten 35 milliarder kroner i snit om året. Hvis den nuværende ordning fortsætter uændret, vil beløbet i 2013 stige til over 50 milliarder årligt. »Uden en reform vil uligheden og regningen til de nye medlemslande bare vokse og vokse. Det er uforsvarligt«, sagde budgetkommissær Schreyer. Særordning skal fases ud I stedet foreslår kommissionen som en del af en pakke for unionens næste rammebudget, at den britiske særordning skal fases ud i perioden 2008-2011. I samme periode vil den nye generelle rabatordning gradvis blive optrappet. Det forventes at betyde, at briternes årlige rabat efterhånden vil falde til 15-20 milliarder kroner. Til gengæld ventes lande som Tyskland, Holland og Sverige at få penge tilbage. Danmark taber penge Danmark ser ud til at kunne tabe mange penge på de nye ordninger, men Finansministeriet tør foreløbig ikke gætte på, hvor meget dyrere vores EU-medlemskab bliver. I forvejen hører Danmark til de lande, der finder kommissionens overordnede forslag til det fremtidige unionsbudget alt for stort. Michaele Schreyer lægger ikke skjul på, at også kommissionens interne debat har været præget af stor uenighed. Briter afviste Meget utraditionelt fortalte hun medierne, at de to britiske kommissærer, Chris Patten og Neil Kinnock, ligefrem nægtede at støtte forslaget. Schreyer understregede også, at overgangsordningen kun blev føjet til forslaget i sidste øjeblik efter pres fra hendes britiske kolleger og kommissionsformand Romano Prodi. »Mange så gerne den britiske ordning afskaffet helt med det samme. Men vi kom til den konklusion, at det ikke ville kunne vedtages politisk«, sagde hun.