Kidnapningen af mindst tre franskmænd er den tredje kidnapning i Gaza på ti timer. Der vides ikke med sikkerhed, hvor mange franskmænd, det drejer sig om. Nyhedsbureauet AP skriver fem; to kvinder og tre mænd. Ifølge Reuters drejer det sig om to kvinder og en ældre mand. Bortført, mens de drak kaffe Franskmændene blev bortført af maskerede mænd, mens de drak kaffe i byen Khan Younis i det sydlige Gaza. Ifølge vidner blev de ført til en bygning i midten af byen, som huser den palæstinensiske hjælpeorganisation Røde Halvmåne. Her blev medarbejderne beordret ud af bygningen. Bygningen er omringet af politiet og lyset indenfor er slukket, siger vidnerne til Reuters. Politichef løsladt - militærchef fanget Kidnapningerne er tegn på det voksende pres fra palæstinensiske militante organisationer. Tidligere på dagen blev politichefen i Gaza, Ghazi Jabali, bortført fra sin bil lidt uden for Gaza by. Han blev løsladt nogle timer senere. Oraganisationen Jenin Martyrernes Brigader har taget skylden for hans bortførelse. Også militærchef Khaled Abu Aloula blev fredag bortført fra sin bil - ifølge de palæstinensiske myndigheder af politibetjente, der er blevet fyret. Aloula er stadig ikke på fri fod.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























