Yukos tilbyder tilbyder 45 mia. kr. i skattebetaling

Lyt til artiklen

Den russiske oliegigant Yukos, hvis ejere står anklaget for skattefusk og svindel, har tilbudt at betale 45 milliarder kroner i skat til den russiske stat for at få afsluttet en langvarig og omfattende konflikt med de russiske skattemyndigheder og statsanklageren i Moskva. Det rapporterer nyhedsbureauet Interfax. Yukos stiller dog som en betingelse, at firmaet får tre år til at betale gælden. Yukos' øverste chef, Stephen Theede, fremsatte tilbuddet i et brev til den russiske regering torsdag, dagen efter, at Yukos overskred en deadline for betaling af 20 milliarder kroner i ekstraskat for 2000. Myndigheder kræver et langt større beløb De russiske skattemyndigheder kræver godt 40 milliarder kroner i ekstraskat af Yukos for 2000 og 2001. Eksperter siger, at skattegælden kan stige, da skattemyndighederne ventes at kræve yderligere 40 milliarder kroner i skat for 2002 og 2003. En talsmand for Yukos siger, at tilbuddet om at betale 45 milliarder kroner gælder for hele perioden 2000 til og med 2003. Økonomiske eksperter siger, at Yukos risikerer at gå konkurs, hvis selskabet ikke får en aftale med de russiske myndigheder. Meget afhænger dog af, hvordan ledelsen i Kreml behandler den største aktieejer i Yukos, Mikhail Khodorkovskij, der har siddet fængslet siden oktober i fjor anklaget for skatteunddragelse og svindel i 1990'erne. Politisk sag mod Yukos Mange i Rusland er dog overbevist om, at sagen mod Yukos er politisk på grund af Khodorkovskij politiske ambitioner. Han forsøgte op til parlamentsvalget i december i fjor at styrke oppositionen mod præsident Vladimir Putin og hans parti, Det Forenede Rusland. Retssagen mod Khodorkovskij genoptages mandag i Moskva, men nogen afgørelse ventes ikke foreløbig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her