Bush på hælene i tale om Irak

Bush undskylder ikke invasionen i Irak. - FOto: AP
Bush undskylder ikke invasionen i Irak. - FOto: AP
Lyt til artiklen

George W. Bush vil ikke undskylde invasionen i Irak, selv om han må erkende, at der ikke blev fundet, og formentlig ikke var, masseødelæggelsesvåben i landet. I den seneste uge har han lagt øre til stadig mere intens kritik først og fremmest fra Demokraterne om, at han har gjort USA mere usikker med sin beslutning om at gå i krig mod Irak, selv om der ikke var fundet forbudte våben. Kalder Saddam Hussein en gal mand I sin tale til vælgere i Oak Ridge fremførte han det første større forsvar ved at sige, at "det var rigtigt at gå i krig i Irak, selv om der ikke blev fundet masseødelæggelsesvåben". »Jeg havde valget mellem at tro på en gal mand (Saddam Hussein) og forsvare Amerika«, sagde Bush og høstede stort bifald fra tilhørerne, skriver BBC Online. »Som verden så ud efter 11. september, kunne vi ikke løbe nogen risiko. Vi er nødt til at imødegå alvorlige farer, indtil de bliver helt konkrete«, sagde han og tilføjede, at Senatets Efterretningskomité kan være med til at reformere den måde, den amerikanske efterretningstjeneste fungerer på og hentydede til den rapport, som et senatsudvalg har lagt frem med skarp kritik af CIAs rolle op til krigen i Irak. Krigen i Irak spiller en stor rolle under valgkampagnen op til det amerikanske valg den 2. november. Modkandidaten, demokraten John Kerry, siger, at det ikke er nok at holde taler, Amerika bliver kun mere sikker ved handling og resultater.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her