Verdens angiveligt mindste fiskeart er fundet og udnævnt i Australien. Lystfiskere skal have kameraet tæt på, hvis de vil prale med at have fanget den under en centimenter lange og ikke særligt kødfulde "Stout Infantfish". En hunfisk med rogn er det hidtil største fangne eksemplar af arten. Den var 8,4 mm lang og vejede 1 mg. Fisken har ryghvirvel, store øjne - relativt set - og en veludviklet halefinne. Men den voksne fisk bevarer en del barnlige, larvelignende træk. Foruden sit beskedne omfang gør fisken sig undseelig ved at være gennemsigtig. Kun seks eksemplarer Kun seks eksemplarer er fundet, alle i koralrevslaguner i nærheden af øen Lizard Island, Great Barrier Reef i Australien. De gemte sig på mellem 15 og 30 meters dybde. Ellers er det småt med biologisk viden om fisken. Første eksemplar blev fundet i 1979 af Jeff Leis, som arbejdede på øen på en forskningsstation for Australian Museum. Men først nu er fisken videnskabeligt udnævnt til at være sin egen art, på latin Schindleria brevipinguis.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























