Anna Lindhs drabsmand slipper for fængsel

Den svenske landsret har idømt Anna Linds drabsmand en behandlingsdom frem for livsvarigt fængsel. - Arkivfoto: AP
Den svenske landsret har idømt Anna Linds drabsmand en behandlingsdom frem for livsvarigt fængsel. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Mijailo Mijailovic var psykisk syg, da han dræbte den svenske udenrigsminister Anna Lindh. Derfor har han brug for behandling frem for fængsel, har en enig svensk landsret netop slået fast. Dermed omgøres byrettens dom, der gav Mijailovic fængsel på livstid. En dom som Mijailovic ankede. Psykiatere, der har vurderet Mijailovic, har været uenige om hans psykiske tilstand. Men landsrettens dom i ankesagen bygger på den svenske socialstyrelses retslige råd, der op til ankesagen vurderede, at Mijailovic er for psykisk syg til fængsel, og at han 'fortsat har behov for behandling'. Psykiatriske undersøgelser ved den første retssag konkluderede, at Mijailovic var rask nok til at komme i fængsel. Måske ude igen om to år I sidste uge hørte landsretten begge hold af psykiatere, der har vurderet Mijailovic under de to retssager. Landsretten skriver i dommen, at Mijailovic lider af en pyskisk sygdom eller personlighedsforstyring. Uanset hvilken sygdom, Mijailovic nøjagtig lider af, lægger dommen vægt på, at forstyrrelsen er så alvorlig, at han stadig har brug for behandling. En behandlingsdom betyder, at Mijailovic i princippet kan være ude om to år, hvis han til den tid erklæres rask. Fra livstid til behandling 23. marts i år dømte den svenske byret Mijailovic til livsvarigt fængsel. Mijailovic har indrømmet, at han 10. september 2003 stak Anna Lindh flere gange med en kniv i et storcenter i Stockholm, men hans forsvarer har forsøgt at skyde skylden på Sveriges sundhedssystem, fordi Mijailovic angiveligt ikke havde fået den hjælp, han havde brug for. Samtidig har forsvaret hævdet, at drabet var en pludselig indskydelse, mens anklagereren mener, drabet var planlagt. Byretten baserede sin dom på en rapport fra overlæge Eva Maria Laurén, som vurderede, at nok var Mijailovic forstyrret, men han var ikke syg nok til at slippe for fængselsstraf. Men efter Socialstyrelsens Retslige Råd og den svenske landsret er nået til den modsatte konklusion, overføres Mijailovic til Huddinge Sygehus' retspsykiatriske afdeling, der vil tage stilling til, hvor han skal i behandlingsdom.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her