Senatsrapport: CIA overdrev truslen fra Irak

Den 400 sider lange rapport har været under udarbejdelse i over et år. - Foto: AP
Den 400 sider lange rapport har været under udarbejdelse i over et år. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den amerikanske efterretningstjeneste CIA bliver i en senatsundersøgelse udsat for massiv kritik på grund af mangelfulde informationer og utilstrækkelige analyser forud for terrorangrebene den 11. september i New York og Washington og Irakkrigen. Den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, fik allerede inden krigen i Irak oplysninger om, at det irakiske våbenprogram var blevet henlagt. Men oplysningerne kom aldrig videre til præsident Bush, og dét skal præsidenten ikke bebrejdes, fastslår rapporten. CIA rammes hårdt - regeringen frikendes Den 400 sider lange rapport, der har været under udarbejdelse i over et år, rammer CIA hårdt og beskylder efterretningstjenesten for at have overdrevet truslen om Iraks våben. Men den amerikanske regering blev i rapporten frikendt for at have presset CIA til at komme med bestemte oplysninger, som passede til regeringens politik. Udvalget har undersøgt regeringens håndtering af efterretninger forud for krigen, efter at det endnu ikke er lykkedes de amerikanske og britiske styrker i Irak at finde de masseødelæggelsesvåben, som det tidligere irakiske regime blev beskyldt for at råde over, og som delvist blev brugt som begrundelse for krigen. Den amerikanske præsident George W. Bush sagde før krigens start, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben, og dermed udgjorde en trussel mod verdensfreden. CIA forsvarede sig Talsmænd fra CIA har tidligere forsvaret sig med, at der kun var en håndfuld slægtninge, der hævdede, at det irakiske våbenprogram var lagt i skuffen. Derudover beskriver efterretningstjenesten beretningerne fra de irakiske familier som 'overhovedet ikke overbevisende'. Det er angiveligt grunden til, at CIA har ignoreret oplysningerne, der slet ikke optrådte i analyserne af Iraks våbenprogram, som blev videreformidlet til den amerikanske regering. CIAs topchef George Tenet trak sig fra posten for en måned siden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her