Israel vil lytte til sine egne dommere

Højesteretsdommerne i Jerusalem har fastslået, at Israel har en principiel ret til at bygge en sikkerhedsbarriere. - Arkivfoto: AP
Højesteretsdommerne i Jerusalem har fastslået, at Israel har en principiel ret til at bygge en sikkerhedsbarriere. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Israel vil ikke rette sig efter den udtalelse, Den Internationale Domstol i Haag fredag kom med, og fjerne sikkerhedsbarrieren på Vestbredden og kompensere de palæstinensere, der er blevet berørt af byggeriet. Men Israel vil rette sig efter dommerne i landets egen højesteret i Jerusalem. Det sagde justitsminister Josef Tomy Lapid fredag, kort efter at dommerne i Haag begyndte at oplæse deres juridiske fordømmelse af Israels barrierebyggeri. Lapids udtalelse er nærmest en opfordring. Højesteret: Israel har ret til at bygge For mindre end to uger siden fastslog højesteretsdommerne i Jerusalem, at Israel har en principiel ret til at bygge en sikkerhedsbarriere for at beskytte sin befolkning imod palæstinensiske selvmordsbombere. Men domstolen fastslog samtidig, at »der skal gøres alt for at mindske gener for palæstinenserens dagligdag«. Dermed beordrede Israels højesteret forsvarsministeriet til at ændre barrierens forløb langs en række palæstinensiske landsbyer nordvest for Jerusalem, så de pågældende landsbyer ikke, som først planlagt, mister størstedelen af deres landbrugsjord. Højesteret tog bøndernes parti. Israels regering beordrede omgående forsvarsministeriet til at følge højesteretskendelsen, og Israels ministerpræsident, Ariel Sharon, der selv er landmand, udtalte, at »det er meget svært at tage land fra folk, der har investeret deres liv i deres marker«. Ikke første flytning af barrieren Det er ikke første gang, at sikkerhedsbarrieren, der de sidste halvandet år er blevet bygget på Vestbredden, er blevet flyttet. Flere steder har lokale forhandlinger mellem palæstinensiske landsbyer og det israelske militær fået barrieren flyttet nogle få hundrede meter. Et sted er adskillige kilometer barriere blevet fjernet af militæret, men hovedparten af de cirka 200 færdigbyggede kilometer skiller i større eller mindre grad palæstinensiske landsbyer og byer fra deres landbrugsområder. Dagen efter højesterets kendelse om barrieren nordvest for Jerusalem indbragte flere palæstinensiske byer og landsbyer syd for Jerusalem ruten omkring deres landsbyer for den israelske højesteret i håb om også at vinde deres tabte jorder tilbage. Andre vil uden tvivl følge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her