Historisk valg i Indonesien

Vælgernes dom ventes at blive hård for den siddende præsident Megawati Sukarnoputri, der her afgiver sin stemme. - Foto: AP
Vælgernes dom ventes at blive hård for den siddende præsident Megawati Sukarnoputri, der her afgiver sin stemme. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Valgstederne slog mandag morgen dørene op til det første direkte valg til præsidentposten i Indonesien. Vælgernes dom ventes at blive hård for den siddende præsident Megawati Sukarnoputri, der ifølge meningsmålinger vil blive hentet indenom af sin tidligere sikkerhedsminister og general, Susilo Bambang Yudhoyono. Yudhoyono fører Ifølge de første meldinger fra valgstederne står Yudhoyono til 33 procent af stemmerne, mens den nærmeste rival på andenpladsen er den siddende præsident Megawati Sukarnoputri med 28 procent af stemmerne. Den tidligere chef for de væbnede styrker, Wiranto, er på tredjepladsen med 22 procent. Valget kommer efter en rodet overgang til demokrati i dette verdens folkerigeste muslimske land, efter at den tidligere stærke mand i indonesisk politik Suharto trak sig tilbage i 1998 efter 31 år ved magten. Stor opgave venter ny præsident Suharto efterlod sig et politisk kaos og et land i økonomisk krise. Og det er ikke lykkedes Megawati at rette op på meget siden, så det er en stor opgave, der venter den kommende præsident. Vælgerne helt op til valgdagen været i tvivl om, hvem der kan løfte opgaven. Ifølge meningsmålinger har mindst hver femte vælger endnu ikke taget stilling til, hvor krydset skal sættes. Anden valgrunde i september Ingen kandidat ventes desuden at få de nødvendige 50 procent af stemmerne for at undgå at skulle ud i en anden valgrunde i september. Hvis meningsmålinger får ret, vinder den respekterede Susilo Bambang Yudhoyono første runde, mens hans kandidat i anden runde sandsynligvis bliver Megawati. Krigen mod terrorisme har ikke været et stort tema i valgkampen på trods af, at Indonesien har været ramt af adskillige angreb fra militante muslimer, heriblandt bombeangrebet på en natklub på Bali i oktober 2002, der kostede 202 mennesker livet. Flere vestlige iagttagere forventer, at det vil være en styrke for kampen mod terror, hvis Yudhoyono vinder valget, fordi han som sikkerhedsminister stod bag anholdelser af hundrede af mennesker og knap 40 blev dømt for angreb, som havde forbindelser til terrornetværket al-Qaeda.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her