Uafhængig kandidat genopstiller

Ralph Nader. - Arkivfoto: AP
Ralph Nader. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Alle kurtiserer den amerikanske venstrefløjspolitiker og præsidentkandidat Ralph Nader. USA's højrefløj håber, at Nader endnu en gang vil befinde sig på stemmesedlen, mens de liberale i Det Demokratiske Parti forsøger at få ham til at opgive sin opstilling. Demokraterne frygter, at Nader for anden gang i træk vil koste dem et valg. De konservative og præsident George W. Bush håber derimod, at Nader vil trække stemmer fra John Kerry, Det Demokratiske Partis kandidat ved præsidentvalget 2. november. Ikke kun Bush og Kerry drømmer om præsidentposten. Ved amerikanske præsidentvalg stiller normalt snesevis af kandidater op, men de får sjældent så mange stemmer, at det noteres uden for den nærmeste familie. Nader er imidlertid valgets tredje mand - eller var det i hvert fald i 2000, og mange demokrater har mareridt om, at han gentager sin rolle i år. Højesteret afgjorde i 2000 det skandaløse valg i Florida til fordel for Bush. Dermed erobrede han Floridas 25 valgmænd, som gav sejren over Al Gore, selv om Gore fik flest stemmer på landsplan. Det betyder imidlertid ikke noget, eftersom det amerikanske præsidentvalg er et indirekte valg, som afgøres af valgmænd, og det ønsker hverken demokrater eller republikanere ændret. Officielt vandt Bush valget i Florida med 537 stemmer, hvilket mange demokrater opponerer mod den dag i dag. Nader fik imidlertid 97.488 stemmer i Florida - de fleste nok fra liberale, uafhængige og venstreorienterede. Hvis Nader ikke havde været på stemmesedlen, hed præsidenten i dag Gore. Gik fra De Grønne I 2000 stillede Nader op for De Grønne, men i år har partiet sin egen kandidat. Hvis Nader havde været grøn kandidat, ville han automatisk have fået adgang til stemmesedlen i 23 stater. I år skal hans tilhængere indsamle over en million underskrifter, hvis han skal på stemmesedlen i samtlige 50 stater. Det hjælper højrefløjen gerne Nader med, selv om han er kendt for sin kamp for forbrugerrettigheder, miljøbeskyttelse og en ændring af loven om valgkampbidrag. Det konservative Reformparti, grundlagt af Ross Perot, som for fire år siden havde den højreorienterede kommentator Pat Buchanan som kandidat, har sørget for, at Nader er på stemmesedlen i seks stater, heriblandt Florida. I andre stater opfordrer republikanere og andre højreorienterede deres tilhængere til med deres underskrift at sikre, at Nader kan stille op i deres hjemstat. De har akkurat som demokraterne skelet til meningsmålingerne, hvor der er dødt løb mellem Bush og Kerry.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her