Demokraternes kandidat til den amerikanske post som vicepræsident er senator fra North Carolina, John Edwards. »Jeg er glad for at meddele, at med jeres hjælp bliver den næste vicepræsident for USA senator fra North Carolina, John Edwards«, sagde præsidentkandidat John Kerry til sine støtter, under Demokraternes stormøde i Pittsburgh tirsdag. John Kerry vælger dermed at danne par med sin tidligere rival til præsidentposten. Edwards beskrives som veltalende med bred opbakning i partiet. En meningsmåling foretaget af AP viser, at John Edwards var favorit til kandidaturet som vicepræsident blandt registrerede vælgere. Kerry udtrykte stolthed over at skulle køre parløb med John Edwards - 'en forkæmper for middelklasse-amerikaneren' - over for de demokratiske vælgere i Pittsburgh. »Jeg blev beæret her til morgen, da jeg modtog en opringning fra senator John Kerry, som spurgte, om jeg vil stille op sammen med ham. Jeg er ydmyg over tilbuddet - og accepterer det med begejstring«, siger John Edwards. Edwards vandt et primærvalg Senatoren fra North Carolina har vundet et enkelt primærvalg, nemlig i fødestaten South Carolina. Han konkurrede med John Kerry i seks uger om at blive Demokraternes præsidentkandidat, men han trak sig som den sidste rival til Kerry fra kapløbet i marts, da det ikke lykkedes ham at vinde en eneste af de ti stater, der havde primærvalg på den såkaldte 'Super-tirsdag'. Til Demokraternes kongres 26. juli skal John Edwards godkendes som Kerrys kandidat til vicepræsidentposten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























