John Edwards har udseendet og John Kerry hjernen. Sådan karakteriserer ikke alene republikanske fjender, men også mange partifæller i Det Demokratiske Parti forholdet mellem deres præsidentkandidat og hans nyudnævnte vicepræsidentkandidat. Det er imidlertid en uretfærdig bedømmelse af Edwards. Han har ganske vist et godt udseende - ifølge mange kvindelige vælgere - og er også populist. Edwards karakteriseres ofte som den mest populistiske og karismatiske demokrat efter Bill Clinton. Har demonstreret sine evner Men Edwards har også demonstreret sine evner som advokat med speciale i erstatningssager. Evnerne har ikke alene gavnet hans klienter, men også gjort ham til multimillionær. Hans ældste søn døde i 1996. Det ramte familien som et hammerslag og fik John Edwards til at gå ind i politik. I Senatet har Edwards ikke sat sit store præg, men har dog været med til at gennemføre en lov om patienters rettigheder. Både Edwards og Kerry stemte for Irakkrigen, men imod den efterfølgende ekstrabevilling på 87 milliarder dollar til krigene i Afghanistan og Irak. Republikanerne vil også kritisere, at Edwards ikke var i militæret, at han ikke har nogen udenrigspolitisk erfaring, og at han kun var i stand til at vinde én delstat - fødestaten South Carolina - under primærvalgene. Det, republikanerne ikke kan tage fra Edwards, er imidlertid, at han forstår at sælge et budskab, og at amerikanerne elsker historien om den fattige dreng, der når helt til tops. Edwards benytter enhver lejlighed til at fortælle om sin fattige opvækst. Storartet debattør Vicepræsident Dick Cheney vil også få at føle, at Edwards er en storartet debattør. Politiske eksperter siger allerede, at de glæder sig til efterårets tv-debatter mellem de to kandidater. Derimod har de ikke de store forventninger til duellerne mellem Bush og Kerry, der ikke just glimrer ved veltalenhed. Bush hilste tirsdag Edwards velkommen til en fair valgkamp. Præsidenten fyldte 58 år. Spørgsmålet er, om Bush kan betragte Edwards som en gave, eller om han 3. november må se tilbage på fødselsdagen som den dag, da afslutningen på hans præsidenttid tog sin begyndelse.