Advokater nægtet adgang til Saddam Hussein

Saddam Hussein gestikulerer under dagens retsmøde, som han erklærede, var et stort skuespil. - Foto: AP
Saddam Hussein gestikulerer under dagens retsmøde, som han erklærede, var et stort skuespil. - Foto: AP
Lyt til artiklen

I dag var første retsmøde i forbindelse med retssagen mod Iraks tidligere diktator, Saddam Hussein. Retssagen skal sætte et punktum for de 25 års undertrykkende styre, som Hussein og hans Baath-parti har udsat irakerne for siden 1979. Den foreløbige liste over anklagepunkter er meget lang og indeholder alt fra mord på politiske og religiøse modstandere til gasangrebet på den kurdiske befolkning i Nordirak i 1988. Saddam Hussein kan derfor risikere at blive idømt dødsstraf, når dommen en gang afsiges. Men ifølge flere af ex-diktatorens advokater, så er de gentagne gange blevet nægtet adgang til deres klient. Ønsker international beskyttelse Mohammed Rashdan, der er én af de omkring 20 advokater, som Saddams familie har hyret til Husseins forsvar, har derfor ifølge BBC News nu i desperation spurgt efter international beskyttelse, så han kan komme til at besøge sin klient. Ifølge advokaten har han endvidere flere gange modtaget dødstrusler fra den irakiske regering. Udvalgt af Husseins kone En anden af Husseins advokater, Tim Hughes, fortæller, at de har fået deres opgave af Saddam Husseins kone og to døtre, som ønsker, at de skal repræsentere Hussein i retssagen. Ifølge Tim Hughes er et af problemerne, at de ikke kan blive anerkendt som Saddam Husseins forsvarere, før Saddam Hussein får en chance for at underskrive de papirer, der juridisk skal gøre de 20 advokater til hans forsvarsadvokater. Det er den underskrift, som advokaterne i øjeblikket arbejder på at få. Politisk udnævnte dommere Tim Hughes, der forgæves har forsøgt at få adgang til sin klient, mener ifølge BBC ikke, at Saddam Hussein kan forvente at få en retfærdig retssag, fordi udnævnelsen af alle dommerne i sagen har været politisk motiveret. »Det kan ikke kaldes retfærdighed«, erklærer advokaten, som anklager USA for at have stillet et skuespil af en retssag på benene. Illegitim domstol Mohammed Rashdan stiller også et stort spørgsmålstegn ved selve domstolen legitimitet. »Invasionen af Irak var illegal, derfor vil alt i forbindelse med den også være illegalt«, siger han og påpeger, at Iraks love er blevet ændret, uden at et råd eller et parlament har haft den ringeste indflydelse på ændringerne. 'Bush er forbryderen' Ved dagens retsmøde med Saddam Hussein, erklærede den tidligere diktator, som ikke havde nogle advokater ved sin side, at hele retssagen var et teaterstykke, og at den virkelige forbryder var USA's præsident, George W. Bush. Hussein nægtede derfor også pure at underskrive anklageskrifterne imod ham, hvorefter han efter en halv time blev ført ud af retssalen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her