Den amerikanske hær har rejst tiltale mod fire soldater, tre af dem for dødsvold for at have druknet en irakisk fange, som blev skubbet ud fra en bro. En højtstående general kritiserede det amerikanske militærs fangepolitik, oplyser myndighederne. Soldaterne, der 3. januar var på patrulje i nærheden af byen Samarra 100 kilometer nord for Bagdad, skubbede ved nattetid to irakere ud fra en bro og ned i floden Tigris efter at have pågrebet dem for overtrædelse af udgangsforbuddet, sagde myndighederne. En af irakerne druknede, mens den anden fik bjærget sig op på land. Flere sager om mishandling Sagen dukkede op i forbindelse med afsløringer af mishandling af krigsfanger i Irak, Afghanistan og på den amerikanske Guantanamo-base på Cuba. Den 24-årige løjtnant Jack Saville og den 33-årige sergeant Tracy Perkin blev 7. juni tiltalt for dødsvold, angreb, sammensværgelse, falsk vidneudsagn og forhindring af rettens arbejde. Saville står til 26 års fængsel og Perkins op til 26 1/2 år, hvis de bliver dømt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























