Kaktus hjælper mod tømmermænd

Tømmermænd kan forebygges med kaktussaft, konkluderer forskerne. - Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen
Tømmermænd kan forebygges med kaktussaft, konkluderer forskerne. - Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen
Lyt til artiklen

»Jeg gør det aldrig igen«. Den tanke melder sig ofte dagen efter en aften, hvor der er røget lidt for meget alkohol indenbords. Men nu vækker en gruppe forskere nyt håb om, at man kan drikke alkohol og slippe for tømmermænd. De har gennem forsøg fundet frem til, at et ekstrakt fra figenkaktus kan forebygge symptomer på tømmermænd. Saft dæmper affaldsstoffernes skade Saft fra kaktussen indeholder angiveligt et stof, der mindsker belastningen fra affaldsstofferne i alkohol. Figenkaktussen hjælper mod kvalme, tør mund og manglende appetit, konkluderer de amerikanske forskere fra Tulane University, skriver BBC Online. Doktor Jeff Wiese og hans medarbejdere bad 55 frivillige deltage i forsøget. Gruppen blev delt op i to. Den ene halvdel fik en tablet med ekstrakt fra skrællen af en figenkaktus, fem timer før de drak alkohol. Den anden gruppe fik en tablet uden ekstrakt. Solid middag med masser af våde varer En timer senere spiste alle 55 en solid middag og drak en mængde alkohol, der normalt vil give svære tømmermænd. Senere på aftenen blev forsøgspersonerne kørt hjem. Næste morgen vendte de tilbage og besvarede spørgsmål om deres tilstand. Ifølge forskerne var det klart, at de personer, der havde fået ekstraktet, havde mindre kvalme, var mindre tørre i munden og havde en normal appetit. Det ser forskerne som bevis på, at ekstrakt fra kaktus kan hjælpe med at forebygge tømmermænd. Rollerne blev byttet om For at tage højde for individuelle forskelle gentog forskerne forsøget to uger senere. Denne gang byttede de rundt på grupperne. De forsøgspersoner, der i første omgang fik ekstrakt, fik nu placebo, og omvendt. Resultatet var det samme: Kaktussaften hjalp mod tømmermænd.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her