USA er klar med en FN-resolution, der skal medføre en våbenembargo og rejseforbud mod Janjaweed-militsen, som beskyldes for grusomheder i Darfur-regionen i Sudan. Udkastet til en resolution indeholder ingen foranstaltninger mod Sudans regering, der beskyldes for at støtte den arabiske milits. Men diplomater siger ifølge Reuters, at den amerikanske regering indirekte truer med at udvide sanktionerne, hvis ikke regeringen i Khartoum medvirker til en forbedring af situationen i Darfur. Powell og Annan i Sudan Den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, og FN's generalsekretær, Kofi Annan, er i øjeblikket i Sudan for at lægge pres på regeringen. »Vi ønsker alle at flygtningene kan vende tilbage til deres hjem. Det vil kræve at sikkerheden i hele Darfur bliver genetableret, krigshandlingerne bliver indstillet og Janjaweed forsvinder«, sagde Colin Powell, da han besøgte én af flygtningelejrene i Darfur. To millioner har ifølge FN-eksperter desperat brug for hjælp, og krisen er blevet kaldt den værste humanitære krise i verden lige nu. Én million mennesker er allerede drevet på flugt, og mellem 10.000 og 30.000 menes at være blevet dræbt. Sudan lover forbedringer Det hedder i forslaget, at Sikkerhedsrådet i løbet af 30 dage efter vedtagelsen skal beslutte, om sanktionerne også skal gælde andre »enkeltpersoner eller grupper, som er ansvarlige for gennemførelsen af overgreb i Darfur«. Den sudanske udenrigsminister, Mustafa Ismail, har lovet, at regeringen vil tage skridt til at forbedre vilkårene i Darfur. Ismail sagde på et fælles pressemøde med Powell, at Sudan vil sende flere soldater til Darfur for at forbedre sikkerhedsforholdene, den vil lette humanitære organisationers adgang til regionen, og den vil sætte fart i forhandlingerne med Janjaweed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























