Eftersøgt terrorleder dræbt i Saudi-Arabien

Lyt til artiklen

Under en skudveksling med politiet i hovedstaden Riyadh er den åndelige leder af al-Qaedas saudiarabiske gren blevet dræbt. Drabet på Abdullah Mohammed Rashid al-Roshoud ses som et kraftigt tilbageslag for terrornetværket i Saudi-Arabien, hvor lederen Osama bin Laden er født. Det skriver Ritzau. Ifølge en erklæring fra den saudiarabiske indenrigsminister blev en soldat og en politibetjent også dræbt under skudvekslingen. Desuden blev seks andre sikkerhedsstyrker og tre forbipasserende såret under den blodige ildkamp. Hårdt ramt af selvmordsbomber Igennem det sidste år har Saudi-Arabien været hårdt ramt af selvmordsbomber, skudvekslinger og kidnapning af udenlandske arbejdere. Al-Qaeda netværket er hovedmistænkt for at stå bag. Det er lykkedes de saudiarabiske sikkerhedsstyrker at dræbe og tilfangetage adskillige terrorister, der står på listen over de 26 mest eftersøgte. I dag blev endnu en krydset af listen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her