Sudans regering lover at tøjle militser

USA's udenrigsminister, Colin Powel, kigger på Sudans udenrigsminister, Mustafa Ismail, undser pressemødet i Sudans hovedstad Khartoum i går. Sudan lover nu bod og bedring. - Foto: AP
USA's udenrigsminister, Colin Powel, kigger på Sudans udenrigsminister, Mustafa Ismail, undser pressemødet i Sudans hovedstad Khartoum i går. Sudan lover nu bod og bedring. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Sudans udenrigsminister siger, at Sudans regering vil sende flere sikkerhedsstyrker til Darfurregionen for at forbedre sikkerheden i området, og at den vil sørge for civilbefolkningens sikkerhed. Dermed ser det indtil videre ud til, at den blodige konflikt, der startede for mere end et år siden, måske snart vil tage en ende. Men skeptikere siger ifølge BBC News, at det ikke er første gang, at regeringen i Sudan lover ét og gør noget helt andet. Massivt pres fra USA og FN Udenrigsministerens udtalelser faldt onsdag under et møde med USA's udenrigsminister, Colin Powel, og FN's Generalsekretær, Kofi Annan, der begge var i Sudan for at lægge pres på Sudans regering, der mistænkes for at støtte de arabiske militser, de såkaldte Janjaweed-militser, der forfølger den sorte befolkning i Darfur. Colin Powel, der tidligere på dagen besøgte en flygtningelejr i Darfur, hvor tusinder hyldede ham, advarede Sudans regering om, at FN's Sikkerhedsråd kunne skride ind, hvis ikke regeringen fik styr på situationen hurtigtst muligt. Udkast til sanktioner USA havde på forhånd lavet et udkast til en FN-resolution med forslag om internationale sanktioner mod Sudans regering. Sanktionerne ville blandt andet betyde våbenembargo og et forbud imod at træne Janjaweed-militserne. Samtidig ville sanktionerne betyde et rejseforbud for medlemmer af Janjaweed-militserne med mulighed for at blive udvidet til andre personer, der er ansvarlige for drabene i Darfur. 'Sanktionerne har ingen mening' Den tidligere guvernør i Darfur, Ahmed Diraige, mener dog ifølge BBC News ikke at sanktionerne har nogen mening. Han påpeger f.eks., at rejseforbudet for Janjaweed-medlemmer er helt hen i vejret, eftersom militsmedlemmerne aldrig nogensinde har været uden for deres territorier, men i stedet flytter sig fra landsby til landsby, hvor de ødelægger og dræber. Det samme gælder våbenembargoen mod militserne, som ifølge den tidligere guvernør ikke vil have nogen effekt overhovedet, fordi våbnene allerede er i landet, så militserne kan købe tonsvis af våben på det sorte marked. Vil bekæmpe militser Sudans udenrigsminister, Mustafa Ismail, siger ifølge Reuters, at regeringen vil bekæmpe enhver milits og Janjaweed, så de civile i Darfur kan få beskyttelse. Udenrigsministeren siger også, at man vil sørge for, at der ikke længere er nogen hindringer i vejen for, at nødhjælpsarbejdere kan arbejde frit i regionen. FN kalder situationen i Darfur for den største humanitære krise i verden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her