Chefen for FN's atomenergiagentur, IAEA, Mohammed ElBaradei advarer om, at der er overhængende risiko for, at atommaterialer falder "i de forkerte hænder", og at det kun er et spørgsmål om tid, før det sker. Det skriver den britiske radio- og tv-station BBC tirsdag. ElBaradei sagde i en tale til tænketanken Carnegie Endowment for International Peace i USA, at det er et spørgmål om tid, før terrorister får fingre i uran eller plutonium, og at verdens atomlande hurtigt må gøre en ekstra indsats for at forhindre dette. Den amerikanske senator Sam Nunn, som er sikkerhedsekspert, tager advarslen fra IAEA-chefen meget alvorligt og siger, at det er den manglende sikkerhed omkring atom-materiale i Rusland, der er den største bekymring.
ElBaradei: Stor risiko for atomterror
Lyt til artiklen