En bombe anbragt ved en vejkant i Iraks hovedstad, Bagdad, dræbte onsdag mindst to civilpersoner, oplyser politiet. Bomben ramte en forbipasserende bil med tre mennesker. »To mennesker, en mand og et barn, blev dræbt og en anden mand blev såret, da en bombe eksploderede og ødelagde den taxa, de kørte i«, siger en oberst på stedet ifølge BBC Online. Amerikansk militærkonvoj var målet Målet for bomben var tilsyneladende en amerikansk militærkonvoj, som passerede samme sted. Anti-amerikanske oprører i Irak har ofte placeret bomber ved vejkanter for at angribe amerikanske militærkøretøjer. De civile er blot de seneste ofre i en lang række bombeangreb mod koallitionsstyrkerne i Irak.
Mindst to dræbt af bombe i Bagdad
Lyt til artiklen