Iran vil løslade tilbageholdte briter i morgen

Lyt til artiklen

De otte britiske sømænd, som i de sidste tre dage har været tilbageholdt af de iranske myndigheder, vil blive løsladt i morgen. Det oplyser en højtstående iransk militær embedsmand ifølge det iranske nyhedsbureau IRNA. »Efter oplysninger fra britisk militær om, at de pågældende har gjort en fejl ved at bevæge sig ind i iransk farvand, er der udstedt en ordre om løsladelse«, siger vicestabschef for Irans væbnede styrker, Ali Reza Afshar ifølge Ritzau. Telefondiplomati på højt plan Ifølge nyhedsbureauet IRNA spillede telefonkontakter mellem den britiske udenrigsminister, Jack Straw, og hans iranske kollega, Kamal Kharazi, en "afgørende rolle" i bilæggelsen af striden. Ordren om frigivelsen af de seks britiske marinesoldater og to britiske søfolk, blev tilsyneladende blev afgivet tirsdag nat, vil dermed lægge en dæmper på det ellers noget spændte forhold imellem Storbritannien og Iran, som affæren har udløst. Skulle aflevere patruljebåd Ifølge det britiske forsvarministerium havde de otte briter afleveret en lille patruljebåd til det irakiske flod-politi, da de tilsyneladende ved en fejl kom til at sejle ind i iransk territorialfarvand. På trods af at Iran har været stærkt imod krigen i Irak, har landet tidligere vendt det blinde øje til udenlandsk flytrafik og både ved den vestlige grænse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her