»Velkommen til nyhederne på BBC Middle East«. Sådan kan åbningsreplikken komme til at lyde, når den britiske radio- og tv-station, BBC, udfører deres planer om at etablere en tv-kanal i Mellemøsten. Tv-kanalen skal sende nyhedsudsendelser på arabisk 24 timer i døgnet, skriver avisen Financial Times. Modpol til al-Jazeera Planerne fra det statsejede BBC er udført efter anmodning fra det britiske udenrigsministerium, som ønsker at skabe en modpol til den arabiske tv-station al-Jazeera, som har base i Qatar. Storbritannien og USA har beskyldt al-Jazzera for at være talerør for militante islamister. Den arabiske tv-kanal er populær i Mellemøsten, og den blev for alvor kendt i den vestlige verden i forbindelse med lydbånd med al-Qaeda-lederen, Osama bin Laden. »Vi ved fra undersøgelser, at folk stoler på BBC-varemærket, og hvis flere mennesker kunne få adgang til det på deres eget sprog, ville det have stor gennemslagskraft«, siger Nigel Chapman, som er leder af BBC's World Service. Betydelig nedgang i Saudi-Arabien For nyligt viste seerundersøgelser, at BBC World Service har oplevet en betydelig nedgang i Saudi-Arabien. »Folk betragter ikke længere BBC som fuldstændig neutrale, men som USA's stemme - dog en noget mere civiliseret stemme«, siger Fabian Hamilton fra et udvalg under det britiske udenrgisministerium. BBC har før lanceret en arabisk tv-kanal, som blev lukket i 1996.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























