Sydkoreas udenrigsminister, Ban Ki-moon, siger til Reuters, at landet arbejder på fuldt tryk for at befri Kim Sun-il, som er i irakiske militantes varetægt. Landet fastholder dog stadig planerne om at sende 3.000 soldater til Irak til trods for militante irakeres krav om, at Sydkorea trækker sig ud af Irak. Den sydkoreanske regering afviser dermed at imødekomme kravene fra gidseltagere, der truer med at halshugge den sydkoreanske fange. En video med Kim Sun-il er blevet vist på den arabiske tv-station, Al-Jazeera. Møder med udenrigsministre Udenrigsminister Ban Ki-moon mener, at gidseltagerne tager fejl af de koreanske intentioner i Irak: »Formålet med udsendingen af tropper er at hjælpe det irakiske folk med at genetablere økonomien. Vi kommer ikke til at deltage i nogen militære offensiver. Der er ikke belæg for påstandene fra dem, der har kidnappet en koreaner«, siger Sydkoreas udenrigsminister. Han oplyser, at han har holdt møder med en række udenrigsministre, herunder fra Oman, Bahrain og Qatar, samt drøftet situationen i telefonen med udenrigsministre fra Jordan og Iran. Alle diplomatiske værktøjer i brug Selv om Sydkorea har afvist kravet om at trække sig ud af Irak, mener udenrigsminister Ban Ki-moon, at det er for tidligt at udelukke, om regeringen vil forhandle om frigivelsen af gidslet. »Min regering har taget ethvert diplomatisk værktøj i brug for at opnå en øjeblikkelig løsladelse af vores koreanske borger«, siger Ban Ki-moon.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























