Rumfartøjet SpaceShipOne har forladt jorden og er på vej gennem jordens atmosfære. SS-1 er det første privatejede og bemandede rumfartøj nogensinde. De første meldinger tyder på, at flyvningen går efter planen. Tusindvis af mennesker har fulgt opsendelsen fra Mojave-ørkenen i Californien. Den fandt sted kort efter 15.30 dansk tid, hvor et transportfly løftede rumfartøjet SpaceShipOne op i 15 kilometers højde. Herfra skal rumfartøjet med sin egen raket skydes mere end 100 kilometer over Jordens overfalde. 20 millioner dollar investeret Piloten er en 62-årig oprindelige sydafrikaner og nu amerikanske statsborger, Mike Melville. Melville er en erfaren pilot og ansat som vicedirektør i det private firma Scaled Composites, der står bag udviklingen af fartøjet. De amerikanske investorer bag projektet håber, at en vellykket flyvning kan indvarsle en ny rumalder, hvor også rumturisme vil få en plads. Investorerne håber også at få Ansari X-prisen på 10 millioner dollar, der gives til den første private flyvning ud i rummet. Investeringen i SpaceShipOne løber dog foreløbig op i mindst det dobbelte. 20 millioner dollar er der blevet brugt på det enestående private rumfartøj, anslår Reuters.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























