En selvmordsbombemand i Bagdad brugte sin bil som våben, da han kørte den mod en folkemængde, der stod uden for et hvervekontor for den irakiske hær. 25 er dræbt, og 70 såret, oplyser hospitalskilder og irakiske embedsmænd til Reuters. 100 personer stod og ventede foran kontoret, da bilen i høj fart kørte ind i køen og sprang i luften, siger kaptajn Hani Hussein fra det irakiske civile forsvar til Associated Press. Bombe flåede adskillige biler i stykker Oberst Mike Murray fra det amerikanske militær siger, at angrebet blev udført af en 'selvmordsterrorist'. Ambulancer ankom til stedet, der ligger tæt ved en stærkt bevogtet militærlufthavn. Irakisk politi afspærrede området efter eksplosionen, der flåede adskillige biler i stykker. Eksplosionen gav ifølge al-Jazeera genlyd over hele Bagdad og sendte en sky af røg op over byen nær de bygninger, der huser den amerikansk-ledede administrations hovedkvarter. Oprørere kæmper mod magtoverdragelsen Bilbomben er det seneste af en lang række angreb fra oprørere, der forsøger at underminere magtoverdragelsen til den midlertidige irakiske regering 30. juni. Et stigende antal angreb retter sig mod irakiske politimænd og soldater, der beskyldes for at være i lommen på koalitionen. Tidligere torsdag blev en amerikansk soldat dræbt under et raketangreb på en militærbase i hovedstaden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen