»Cheers, santé, prost og skål«. Selv om der er god rødvin i glassene, når EU's 25 stats- og regeringsledere hilser på hinanden under en middag i aften, vil der formentlig være let anstrengte miner omkring bordet. De skal nemlig ikke bare drikke rødvin og genopfriske gamle minder fra den netop overståede udvidelse. Inden de har skålet for sidste gang og skyllet den sidste bid dessert ned, skal de have sat navne på en række topposter i unionen, herunder hvem der skal afløse Romani Prodi som formand for EU-kommissionen de næste fem år. Kandidater med til bords Umiddelbart er der lagt op til en meget sen dessert - måske ender det i virkeligheden med kaffe og en gibbernakker - for på forhånd er de politiske ledere lodret uenige om valget. Blandt en håndfuld kandidater har den belgiske regeringsleder Guy Verhofstadt, den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen og Luxembourgs regeringsleder Jean-Claude Juncker været nævnt som de mest seriøse. Ireren Bertie Ahern, der sidder for bordenden som formand for EU, vil efter forretten tage ordet - men hvad skal han sige, når netop de tre kandidater er blandt middagsgæsterne. Han kunne indlede med: »Jeg tror desværre ikke, det kan blive dig, mr. Rasmussen, for Chirac kan ikke så godt lide dine forbehold og din gode ven George Bush«. Eller: »Guy! Du har en stor stjerne hos både Chirac og Schröder, men Tony synes, du er lidt for glad for EU«. EU-lande ikke enige om kandidat Så direkte vil ordene næppe falde. I hvert fald ikke først på aftenen. Måske bliver diskussionen mere løssluppen og direkte, når det ene glas har taget det andet. Men uanset hvor meget rødvin der bliver drukket, bliver det en vanskelig opgave for Ahern at udråbe en fællesskål for en ny kommissionsformand i aften. På forhånd har han talt med alle sine kolleger under fire øjne og fået dem til at udpege deres foretrukne kandidat. Indtil videre er der ikke sluppet meget ud om de fortrolige samtaler. Men en ting er sikker. De 24 ledere har ikke hvisket det samme navn i øret på Ahern. Dertil er der for store interesseforskelle mellem landene. Mens Tyskland og Frankrig gerne ser den unionsivrige belgier Guy Verhofstadt i spidsen for kommissionen, er blandt andre briterne og danskerne imod. Fogh favorit hos briterne Anders Fogh Rasmussen er favorit hos briterne og en række nye medlemslande, men Frankrig og Tyskland er ikke vilde med Foghs støtte til USA's invasion af Irak, Danmark har stadig de fire forbehold, og sidst men ikke mindst har Fogh flere gange sagt, at han ikke er interesseret. Ikke desto mindre bragte Financial Times et interview med Fogh onsdag, hvor han taler om sine visioner for europæisk samarbejde. Det kunne ligne en sidste salgstale - en aperitif før middagen. Jean-Claude Juncker har været nævnt som et godt kompromis, men han er næppe det første navn, som vil komme ud af munden på Ahern. Favorit vil ikke Juncker har på forhånd takket nej. Han vil hellere stå i spidsen for 450.000 borgere i det lille luxembourgske fyrstendømme end at være tjener for 450 millioner europæere. »Det ville have være et meget let job, hvis Luxembourgs premierminister havde været en kandidat ... Så ville jeg ikke have haft et problem, fordi alle vil have ham«, har Bertie Ahern sagt. Der spekuleres i, at den meget vellidte Juncker bare spiller kostbar og venter på at blive overtalt. Det mener bl.a. Daniel Cohn-Bendit, leder af den grønne gruppe i Europaparlamentet. »Juncker vil have stats- og regeringslederne til at krybe for ham og tigge ham om at blive kommissionsformand. Og jeg tror, at vælgerne i Luxembourg vil blive overtrumfet af den sejr!«, siger han til Reuters. I så fald vil Juncker svigte sine landsmænd, der netop har genvalgt ham som regeringsleder, efter han havde lovet dem at blive på posten. Beslutningen kan udsættes Skulle Juncker efter et par glas blive overtalt af sine kollegers superlativer, er det stort set en gentagelse af topmødet på Korfu i 1994. Her blokerede den britiske premierminister John Major for, at den unionsvenlige belgier Jean-Luc Dehaene blev udpeget som ny kommissionsformand. I stedet endte Jacques Santer fra Luxembourg med at blive valgt. Ikke fordi han var mindre jubeleuropæer - men fordi briterne ikke kunne blokere for to kandidater i træk. Joe Lennon, der er talsmand for det irske formandskab, siger, at Ahern vil blive ved med at smide kandidater på bordet, indtil der er enighed, eller han kan mærke, at man ikke kan nå videre. Irerne udelukker ikke, at beslutningen bliver skubbet til et nyt møde næste måned. Måske vil Ahern i et sidste desperat forsøg bringe sig selv på banen, når alle andre muligheder er udtømt. Han har ikke sagt, at han var interesseret. Men han har heller ikke sagt det modsatte. Man kunne også forestille sig, at det hele ender med en stoleleg, hvor sidste mand får jobbet. Her kan man ikke helt udelukke Fogh. Han er jo i topform.