Den største oprørsbevægelse på den yderste venstrefløj i Colombia, Farc, indrømmer, at den stod bag drabene på 34 coca-bønder tidligere på ugen. Ifølge en erklæring fra Farc støttede de nedslagtede bønder de højreorienterede militser. Farc beskylder regeringen for 'at græde krokodilletårer' over drabene. FN fordømmer Tirsdagens angreb i den nordøstlige provins Norte de Santander er det mest blodige i de seneste to år. FN har fordømt massakren og kalder den 'en krigsforbrydelse'. Bønderne lå og sov i deres hængekøjer, da de bevæbnede gerningsmænd ankom til landsbyen Rio Chiquita ved daggry. Bønderne havde i to uger arbejdet på et lokalt landsted, der ifølge regeringen tilsyneladende tilhører en højreorienteret milits. Henrettet med skud fra automatvåben Bønderne blev bundet på hænder og fødder og henrettet med skud fra automatvåben. Ifølge en lokal politichef deltog omkring 50 oprørere i massakren. Flugt fra provinsen Landsbyboere og bønder har taget flugten fra provinsen efter drabene. Den colombianske præsident Uribe lover at gøre noget ved volden og drabene, der har plaget landet i årtier. Præsidenten har netop bevilget flere penge til militæret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Debatindlæg af Anja Bache
Debatindlæg af Timothy Garton Ash




























