Serbisk valgkamp uden hysteri

Valgkampen op til præsidentvalget i Serbien har været karakteriseret af mange beskidte tricks, men mediedækningen af slagets gang bedømmes af udenlandske og serbiske observatører som relativt fair. Der har ikke været tale om speciel favorisering af nogen kandidater på det statslige tv, RTS, siger Stojan Cerovic ved det uafhængige ugemagasin Vreme. »Det er ikke, fordi regeringen ikke har prøvet at sørge for favorisering af sin kandidat, men dækningen viser, at det er mislykkedes«, siger Cerovic. Andre kommentatorer giver ham ret i, at koalitionsregeringen under den konservative nationalist Vojislav Kostunica simpelthen er for svag til at styre de toneangivende medier. Regeringen promoverer sin kandidat »Den har fremskudt fejringen af sine 100 dage ved magten for at bruge anledningen til at promovere sin kandidat. Men Kostunica har ikke meget at prale med over for befolkningen, så det har ikke virket«, siger en vestlig diplomat. Det indtryk har Politiken fået bekræftet efter et par dages intensivt tv-kiggeri. Regeringskoalitionens kandidat, Dragan Marsicanin, »er også en uendeligt dårlig og kedsommelige vare at sælge til os«, siger flere taxachauffører i den serbiske hovedstad. Dette folkeslag er jo overrepræsenteret i de mere folkelige interview, som man som udsendt journalist har tid til at interviewe under transport fra sted til sted. Aviser og elektroniske medier, som tidligere udmærkede sig i opposition til den krigsforbryderanklagede tidligere præsident, Slobodan Milosevic, støtter direkte eller indirekte kandidaten Boris Tadic, der er opstillet for det Demokratiske Parti, hvis tidligere leder Zoran Djindjic blev myrdet sidste år. Serbiens 'Berlusconi' Det gælder også radio- og tv-stationen B92, der imidlertid giver fyldig plads til også andre kandidater. Partiaviser og partikontrollerede elektroniske medier tiltrækker sig ikke den store interesse hos andre end deres overbeviste vælgere. Der er dog en undtagelse, milliardæren Boguljub Karic, som kaldes Serbiens 'lille Berlusconi'. Han ejer tv-stationen BK-tv, hvis navn er forkortelsen af Brødrene Karic. Bogoljub Karic er kandidaten, der har opnået størst fremgang i den seneste tid. Det tilskrives en overordentlig opfindsom valgkamp iblandet mange gode kunstneriske og musikalske indslag. Hans slagnummer på tv og valgmøder er en stor kurv med frugt og grønt, som han trækker importerede gulerødder, aubergine og andet frem af og siger: »Det kan Serbien producere bedre selv«. Han repræsenterer det, som mange kalder 'økonomisk patriotisme', der tiltrækker nationalistiske vælgere uden at nære fremmedhad. Det er demokraternes store håb, at han kan minimere den ekstremistiske nationalist, Tomislav Nikolic', forventede sejr. Under den forventede anden og afgørende runde mellem de to vindere, som ventes at blive Nikolic skarpt forfulgt af Tadic, vil Karic støtte Tadic. På den statslige tv-station RTS, der i Milosevic-tiden gik i spidsen med at oppiske fremmedhad, siger journalister, at denne alliance netop fremmer forsigtighed, når det gælder alt, som kan kaldes nationalistisk propaganda. Toneangivende medier er forsigtige Den mest sete tv-station, TV Pink, som primært sælger plat underholdning, har også holdt tungen lige i munden. »TV Pink ved jo ikke, hvilken vej vinden vil blæse, og holder sig derfor på måtten. Det var jo en station skabt af Milosevic-familien, men den skiftede hest til vinderne samme dag, som Milosevic faldt«, siger en yngre vælger. Patriotisk propaganda er der nok af, men mange serbiske og internationale medieanalytikere fremhæver, at hovedparten af de toneangivende medier især er forsigtige med at viderebringe antieuropæisk propaganda. Spørger man folk i Beograds gader, får man ikke indtryk af, at de opfatter det som et valg for eller imod europæisk integration. Men spørger man mediefolk, så er det netop sådan, de opfatter valget. Den 57-årige statsfunktionær Marija siger: »Nej, der er ikke så meget hysterisk nationalistisk propaganda, selv om det er ekstremisten Nikolic, der står til flest stemmer. Men folk kan ikke lide beskedenhed hos kandidater, når det gælder holdningen til Europa. Det opfattes som svaghed, og folk vil have at vide, at de ikke behøver at føle sig underlegne«.